Denne bog er skrevet til dig, som går på læreruddannelsen. Den handler om at skrive opgaver, uanset hvilket emne du skriver om, og hvor du er i din uddannelse. Det kan være, du lige er startet, er i praktik eller skriver bachelorprojekt.
Den Gode Opgave Pdf 23
Det gode bachelorprojekt i sundhedsuddannelserne er en håndbog i metode og opgaveskrivning. Den er en håndsrækning til hvordan du videnskabeligt gennemfører en sundhedsfaglig undersøgelse, og hvordan du dokumenterer den i dit bachelorprojekt som en videnskabelig tekst.
Der kan max være 20 elever + 2 lærer på skibet. De øvrige pladser tilfalder LOAs besætning og Ungaalborg.Der er en gensidig forventning til, at lærerne deltager på lige fod med eleverne, går først og er rollemodel for den gode tur og oplevelse. Det er lærernes opgave at varetage pædagogiske opgaver omkring eleverne. DETTE kan ikke afviges.
Studieretningsprojektet (SRP) er den sidste store opgave, du skal skrive i gymnasiet. Du skal bruge al den viden, du har fået gennem arbejdet med DHO, SRO og FF-forløbene. SRP'en skrives som hovedregel i to fag, hvoraf mindst et fag er på A-niveau og mindst et fag er et studieretningsfag.Der gives mulighed for, at SRP'en kan skrives i kun ét fag på A-niveau, hvis det valgte område og den faglige problemstilling egner sig bedst til et enkeltfagligt projekt.
Mandag 16/1-23: Valg af fag og emne kl. 8Fredag 20/1-23: 1. vejledningUge 5: Intro til den gode projektbeskrivelseTorsdag 9/2-23: 2. vejledning - fokus på projektbeskrivelsenFredag 17/2-23: Aflevering af projektbeskrivelse på Lectio inden kl. 10
Fredag 10/3-23: Udlevering af opgaveformuleringenUge 11 + 12: SkriveugerOnsdag 15/3-23: 3. vejledningFredag 24/3-23: Aflevering af SRP inden kl. 15.10 på NetprøverUge 18: Orientering om det mundtlige forsvarJuni 2023: Mundtligt forsvar
Det er dine lærere/vejledere, der formulerer den opgave, du skal løse.Opgaveformuleringen giver dig et overblik over den opgave, der skal løses. Den kan formuleres på flere måder. Det afhænger af hvilke fag, du skriver i. Det er et krav, at der i opgaveformuleringen er et "ukendt element", som du ikke kan forberede på forhånd. Det kan være i form af et ukendt bilag eller andre ukendte aspekter, der ikke er blevet drøftet ved vejledningen og ikke indgår i projektbeskrivelsen.
Resuméet skal udfærdiges på dansk og er en koncentreret og relevant sammenfatning af opgavebesvarelsens indhold. Et resumé fylder typisk 10-20 linjer og indeholder gerne en præsentation af projektets problemstilling, de væsentligste resultater og konklusioner.
Opgavens fokus: Her præsenteres opgavens fokus og opgavens problemstillingResultater/analyser/produkter: Hvad har du fundet ud af?Konklusion/perspektiv: Hvad er hovedkonklusionen på HELE opgaven?
Du skal altid henvise til, hvilken kilde dine citater, figurer og andre oplysninger er hentet fra. Hvis du ikke gør dette, kan dele af opgaven bedømmes som snyd. Det er vigtigt, at layout giver et klart indtryk, og at billeder og tabeller er logisk placeret og inddrages i teksten, så opgaven er let at læse.
- om opgaveformuleringen er besvaret- relevant udvælgelse, anvendelse og kombination af viden og metoder fra de indgående fag- den faglige indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder- anvendelse af relevant materiale- den faglige formidling og fremstillingsform
I Danmark, der er det frivilligt, om man ruller ærmet op og får nålen i skulderen, men jeg vil gerne sige meget direkte til jer, som ikke er blevet vaccineret: I løber lige nu en større risiko end på noget andet tidspunkt for at blive smittet med corona, og I risikerer jo også med det, at I måske uforvarende giver sygdommen videre til et andet menneske.Jeg tror, der er flere, der allerede er blevet overrasket over, hvor hårdt coronaen kan slå, også et ungt menneske med jernhelbred. Og vi kan se nu, at den her sygdom kan trække lange spor. Vi kender ikke endnu det fulde billede af senfølgerne, men sundhedsmyndighederne vurderer nu, at omkring hver tiende vil blive ramt af senfølger eller kan blive ramt af senfølger. Derfor sætter myndighederne også alt til og alle kræfter ind på at få vaccinen ud til flere. Sundhedsstyrelsen har et mål om, at ni ud af ti af de danskere, der kan vaccineres, er vaccineret inden 1. oktober. Det er et mål, vi bakker helhjertet op om.Så til dig, der af den ene eller andet grund ikke er blevet vaccineret: Skulle du ikke tage og gøre det nu?Jeg vil stærkt opfordre til, at vi får alle med, inden sommerens gode vejr eller danske sommervejr forsvinder, og inden det bliver efterår. Vi har vacciner, og det er så let, som det kan blive, og sundhedsmyndighederne gør det nu endnu lettere med pop-up vaccinesteder, for eksempel på uddannelsesinstitutioner, og i de boligområder, hvor der desværre er for få mennesker, der er blevet vaccineret. Oven i det bliver der også kørt ud til arbejdspladser, hvor der for eksempel er mange unge ansat.Vaccinen kommer til dig. Du skal ikke engang bestille tid. Det er så let, som det overhovedet kan blive, så sørg nu for at blive vaccineret for din egen skyld, men også for alle vi andres skyld.
Til sidst vil jeg bare gerne lige have lov til at sige, at jeg godt forstår, at der stadigvæk er mange danskere, der er utrygge og måske bliver endnu mere utrygge nu, når restriktionerne udfases. Coronaen er her nemlig stadig. Og I, trods vaccinen, er jo stadigvæk udsatte.I skal selvfølgelig opleve, at vi andre stadigvæk respekterer dét og er opmærksomme på jer, der er mest sårbare, og stadigvæk viser den nødvendige omsorg. Det oplever jeg heldigvis også, at rigtig mange gør, for vi danskere er rigtige gode til at passe på hinanden. Det håber jeg, vi holder fast i.
Hvis vi kigger lidt på, hvad der er sket, så gik vi ind i juni måned med cirka 1.000 daglige smittede. Som følge af det gode sommervejr, der kom i juni måned, så faldt det ned til 200, da vi ramte Sankt Hans, og der virkede det nærmest til, at epidemien var ved at dø helt ud.Så skete der dét, at smittetallene langsomt begyndte at stige igen, og det var jo altså på trods af, at der var sommerferie, og det har altså været et udtryk for, at vi nu har fået den klart mere smitsomme variant Delta, Hvis vi sammenligner Delta med Alfa, der var den, der kom til os i januar, og som kom fra England, så er den en halv gang mere smitsom, og tilsvarende var Alfa en halv gang mere smitsom end de oprindelige varianter. Og det gør jo altså, at vi nu har at gøre med en variant, der er cirka dobbelt så smitsom som de varianter, vi måtte bokse med sidste sommer.
Yderligere er der det problem med Delta, at det faktisk også gør os mere syge, så der er cirka dobbelt så stor risiko for at blive indlagt med Delta, og det gør selvfølgelig, at verdens lande og at verdens sundhedsmyndigheder, de tager Delta rigtig, rigtig alvorligt.Den gode besked her i dag, det er, at vaccinerne virker også mod Delta, og de virker især rigtig, rigtig godt mod at blive alvorlig syg med Delta.
Hvad kommer der til at ske med smitten det næste stykke tid.Der er forskellige grunde til, at vi forventer, at smitten kommer til at stige her nu i efteråret. Jeg har allerede nævnt ordet sæsoneffekt. Den forventer vi selvfølgelig, den falder nu. Lykkeligvis så er alle vores danskeres bekymring mindre, så vi ser flere mennesker, og samtidig er sommerferien jo slut, og det vil sige, vi ser hinanden nu på måder, hvor der er meget, meget mere risiko for, at vi smitter hinanden. Og det gør alt andet lige, at vi forventer, at smitten stiger, og den kommer især til at stige i de grupper, der ikke er vaccinerede. Det gælder altså geografiske områder, hvor der ikke er vaccineret så meget og især blandt børn og unge. Og igen, hvad er det bedste, vi kan gøre for at forebygge det, det er at vaccinere og så selvfølgelig holde fast i vores gode vaner.
Sundhedsminister Magnus Heunicke: Jamen, det er jo nogen af de redskaber. Ja, lad os bruge ordet redskaber i stedet for våben, for det er jo redskaber, som vi har haft indtil nu. For eksempel i dag, jamen, der er der mange steder i samfundet, man skal vise et coronapas. Det er der i mange andre lande. Vi var nogle af de første, der indførte det. Der er mange, mange lande, der har det nu rundt omkring i hele verden, og vi er ved at udfase det faktisk, men det har været et vigtigt, vigtigt element, fordi det har betydet, at vi har kunnet være lidt mere sammen, og forretningerne har kunnet åbne, kulturlivet har kunnet åbne lidt hurtigere i en sikkerhed for, at det ikke blev nye smittebobler. Så det er jo nogen af de konkrete tiltag, som har været vigtige. Og det gode er nu, nu har vi jo erfaringen. Det vil sige, hvis så det ender igen, og hvis det kommer til at ske, at smitten kommer til at stige forskellige steder i samfundet, så kan vi jo se: Godt, nu stiger det altså her, og det betyder dét og dét for vores sundhedsvæsen. Hvilket af de redskaber, vi kender, skal vi så tage i brug? Er det lokal nedlukning, er det andre elementer, som generer danskerne mindst muligt, men som samtidig sikrer, at vi ikke skal ud i noget, der ligner en national nedlukning?
Læs opgaverne og brug dem som udgangspunkt for en diskussion i klassen og med læreren om, hvad der kendetegner en god opgave. Er du i tvivl, kan du altid spørge din faglærer eller vejleder. Det er desværre ikke muligt at vise eksempler for alle fagkombinationer. 2ff7e9595c
Comments